Aikido er grundlagt af Morihei Ueshiba. Han respekteres som grundlæggeren og referes til som O´sensei.
Roskilde Aikido Klub træner aikido, som den blev formidlet af Morihiro Saito Sensei.
Saito sensei var den af O´senseis elever, som trænede længst tid direkte under ham.
Efter O´senseis død overtog Saito sensei ansvaret for Aiki Jinja’en
(aikitemplet) og Iwama dojoen, hvor O´sensei havde boet og udviklet aikidoen,
som vi træner den i dag. Efter Saito sensei’s beklagelige bortgang den 13. maj 2002,
overgik ansvaret til Saito sensei’s søn, Hitohiro Saito, og efter kort tid overtog og
uddelegerede Aikikai, og dermed grundlæggerens barnebarn (Moriteru Ueshiba), ansvaret. Iwama dojoen ledes i dag
af Hiroshi Isoyama.
Klubbens chefinstruktør har for nylig været på et længere trænings-ophold i Iwama, som han beretter om på siden uchideshi i Japan.
Aikido'ens bevægelser er harmoniske og ofte cirkulære. For effektivitetens skyld er det
hensigtsmæssigt at regne med, at modstanderen er stærkere end en selv. Derfor lærer man
at undgå at sætte kraft mod kraft, for derigennem at kunne fælde/kaste modstanderen ved
hjælp af hans/hendes egen kraft. I træningen bliver der lagt vægt på timing, balance,
af-standsbedømmelse og placering i forhold til angriberen.
Mange af Aikido'ens bevægelser bygger på den japanske sværdkunst, som grundlæggeren
(Morihei Ueshiba 1883 - 1969) integrerede med kropsteknikkerne. Træning med Jo (stav) og
Bokken (træsværd) er derfor en vigtig del af træningen.
Aikido er en defensiv budoform (budo=kampkunst), da offensiv opførsel ville være i
uoverensstemmelse med moralen i Budo. Samtidig betragtes det, i traditionel japansk kampkunst,
som mere effektivt, at udføre en teknik som modreaktion på et angreb end at skulle tage
initiativ til et angreb. Dertil kommer så holdningen om, at Budo kun er beregnet til selvforsvar.
Den defensive indstilling til kamp og fraværet af konkurrencer udgør den største
forskel mellem Aikido og andre mere moderne budo-former. At Aikido ikke er en
konkurrencesport skyldes, at det ville medføre regler og restriktioner, som ville
reducere teknikkerne og deres effektivitet. Fraværet af konkurrence gør Aikido
tilgængelig for alle, uanset alder og køn.
For at få det største udbytte af træningen er det vigtigt, for begyndere såvel som
øvede, at opfatte hver enkelt time som den første. Det er først når man tror at man
"kan" teknikkerne, der er fare for at gå i stå. Jo mere erfaren man bliver,
desto mere er der at revidere. Dette kræver både tålmodighed, åbenhed og viljestyrke.
Til gengæld vil man kunne se en udvikling hele livet igennem.
